Idrætsapp – forbedr børnenes motionsvaner

By | 28. oktober 2015

Det er vigtigt fra barnsben at have de rigtige sko at gå i – både så det føles bekvemt, men også for at undgå varige men på længere sigt. Sneakers og sko generelt er en væsentlig del af barnets hverdag og mange dagstimer foregår i sko, hvorfor det kun er naturligt at lære barnet om, hvad der rigtigt at vælge, og hvad man skal gå efter. Det er også vigtigt at skabe gode motionsvaner fra starten af barnets tilværelse, og en elektronisk app kan være med til at fremme barnets interesse for det at løbe og motionere. Som sundhedsguiden.dk påpeger skal et barn faktisk bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og med de senere års enorme elektroniske udvikling kan det være svært at drage børnene væk fra alle hjemmets elektroniske enheder. Denne app forsøger at være bindeleddet mellem barnets virtuelle og virkelige verden, så man gennem barnets naturligt skabte interesse for elektronik forhåbentlig kan skabe yderligere interesse for motion og vigtigheden af det samt hvilket udstyr, man bør bruge.

Trænings app til børn

Børn sidder mere inde

I takt med den nævnte teknologiske udvikling er det blevet mere normalt for børn at bruge tiden indenfor bag en skærm. Som udgangspunkt er der ikke noget dårligt i det, men sideeffekten er ofte, at barnet glemmer, bevidst eller ubevidst, at bevæge sig tilstrækkeligt, fordi det ganske enkelte bare er sjovere at spille computer med vennerne. For at understrege udviklingen af børnenes motionsvaner blev det i den nye skolereform obligatorisk med 45 minutters motion og bevægelse om dagen, hvilket også fortæller en historie om, at børn bare bevæger sig mindre end tidligere – ellers ville det ikke være nødvendigt med en officiel reform. De centrale punkter i reformen er som følger:

  • 45 minutters motion og bevægelse hver dag
  • Tættere samarbejde mellem skole og foreninger
  • Tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer
  • Idræt som prøvefag efter 9. klasse (Læs mere her)
  • Én ekstra lektion i idræt om ugen i 1. klasse
  • Mulighed for oprettelse af eliteidrætsklasser
  • Efteruddannelse af lærere

Alt dette for at sætte fokus på barnets velvære, som giver grundstenen til bevidstheden om vigtigheden af et godt og sundt liv. Denne app hjælper til og ønsker at støtte denne udvikling ved at kombinere barnets interesse for elektroniske enheder med at motionere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

one × 1 =