Læselopperne

By | 20. november 2012

Spillet på abcity.dk er udviklet sammen med Dansk Nationalt Videnscenter for Læsning og anvendes bl.a. til undervisning i institutioner og skoler.

Iris er den yndigste af alle ABCitterne. Hun bor i en tepotte, hvor hun byder alle indenfor til hygge og te. Desværre er alle hoppespilopperne stukket af fra deres kasser i skuffen og derfor skal barnet hjælpe Iris med at få dem tilbage igen. PS. Og så er Iris vist også lidt forelsket i Dino Martin – men sig det ikke til nogen…
Barnet bliver præsenteret for en række ord, farver, små/store bogstaver, konsonanter, vokaler og diverse tegn. Disse forskellige typer af ting udformer sig som lopper – spilopper. Spilopperne skal fanges og puttes i to forskellige kasser.

• Der er indbygget progressiv sværhedsgrad i spillet.
• Spillet er gratis for de første seks spil – der er i alt 27 spil, som kan oplåses.
Vi anbefaler spillet til børn 4-7 år, men generelt er det aldrig for tidligt at starte på at lege med bogstaver.


Hvilken læring arbejdes der med?

Der arbejdes med følgende læretyper:
•Formgenkendelse: bogstaver/ikke-bogstaver B: genkende bogstaver, en grafemgendelse som udgør første trin i det centrale arbejde med grafem – fonem relationen
•Formgenkendelse: små/store bogstaver B: kende forskel på små- og store bogstaver,en grafemgenkendelse som udgør første trin i det centrale arbejde med grafem – fonem relationen
•Formgenkendelse: tal/symboler B: genkende tal: Emnet omhandler også grafemgenkendelse. Her udvidet til også at omhandle symboler og tal således at barnets tegngenkendelsesrepertoire udbygges
•Interesse og motivation. Spillets overordnede intention er at rette børnenes opmærksomhed på sproget og forhold mellem sprogets udtryks- og indholdsside og give dem en grundlæggende interesse for at stifte nærmere bekendtskab med skriftsproget.

Læselopperne - ABCiTY A/S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

five + eight =