Let læsning med Danny og Ditte

By | 11. marts 2014

Har du også en kamp med at få dine elever til at læse de anbefalede 15-20 min. hver dag?
Så kan app’en, Let læsning med Danny & Ditte måske hjælpe.
App’en er en bogbutik, hvor du kan købe let-læsningsbøger i tre sværhedsgrader. App’en er udviklet af
Games Inc. i samarbejde med læsevejledere, pædagogiske konsulenter – og ikke mindst af forældre,
som selv kæmper den daglige kamp med at få læst. Og så har den nogle skønne illustrationer, der er til at holde ud at se på, også som voksen.Danny og Ditte

Let læsning med Danny & Ditte er ikke en app til at lære at læse, men et forsøg på at gøre den daglige
læsning sjov og engagerende. Det er en app, som tilbyder en lang række sjove og spændende historier
for børn på 0. til 5. klassetrin. App’en rummer 17 historier, og der er allerede mange flere i støbeskeen,
som løbende vil blive lagt op i bogbutikken. Historierne er skrevet af unge forfattere og illustreret af
unge illustratorer. Herefter er de gennemarbejdet sammen med en redaktør og lixsat, så de passer til de
forskellige sværhedsgrader.

Bøgerne indeholder en række smarte hjælpefunktioner som følger barnets udvikling i fht. læsning:
– Hvis man trykker på et ord, kommer der en rød streg under ordet, så barnet ved hvilket ord man
koncentrer sig om lige nu. Dette gør det nemmere at sidde sammen med barnet og stave ordene
igennem, hvis barnet lige er begyndt at læse.
– Hvis barnet peger under linjen, kommer der en rød streg, som følger fingeren. Men hvis barnet
lige skal snakke om noget andet og mister koncentrationen, bliver stregen der hvor I nåede til.
– Hvis et ord bliver for svært, kan man dobbeltklikke og få læst ordet op.
– Undervejs vil Danny og Ditte tilskynde og rose barnet for sin indsats.
– I de svære bøger er hjælpefunktionerne slået fra, da vi vurderer at funktionerne måske vil
irritere mere end de ville gøre gavn.

Danny & Ditte

App’en kombinerer læsningen af den gode historie, med en gameplay funktion. Når børnene går i gang
med app’en, så vælger de enten Danny eller Ditte som spillefigur. Hver gang børnene har læst en side
skal de besvare et spørgsmål. På den måde skaber vi mulighed for, at de kan reflektere over det de
læser. For hvert rigtigt svar tjener barnets spillefigur 5 spilpenge, som kan bruges til at købe tøj,
skaterudstyr eller ting til værelset, som efterfølgende kan bruges i bedste “påklædningsdukke-stil”.
Dermed vil barnet LIGE læse en side mere, for at få råd til det seje skateboard eller den flotte lampe.
En super god motivationsfaktor.
Appen koster 12 kr. inkl. 3 historier, en fra hvert sværhedsgrader. Herefter kan historierne købes
enkeltvis af forældrene, hvis man oplever at spillet er en succes.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

11 − 5 =