Skrivetavlen

By | 23. februar 2013

Mange af de danske apps der er kommet i de sidste par år bærer præg af manglende didaktisk viden og indsigt. Men på Syddjurs er der to engagerede læsevejledere, Tina Sejling og Julie Lyng Jarkilde, der har taget udfordringen op, og er gået i samarbejde med udviklerfirmaet Bytelab. De har lavet en meget fin træningsapp. Den minder mig faktisk om de bogstavklodser jeg selv legede med som barn.

Læs her hvad Julie Lyng Jarkilde selv skriver om deres app:

“For omkring halvandet år siden fik vi iPads til eleverne i skolens specialklasse. I den forbindelse købte vi bl.a. forskellige apps til danskundervisningen, men vi manglede et værktøj til skrive- og læsetræning, hvor eleverne nemt kunne træne bogstavernes lyde, og hvor de kunne skrive uden at skulle lave en opgave, der allerede var indbygget i en app. Disse selvkorrigerende apps virkede desuden på flere af eleverne på den måde, at de ofte gav op, så snart de ikke fik deres “belønning”, det måtte være sig figurer eller lyde, og de i stedet fik en negativ “øv”-lyd, eller de fokuserede udelukkende på mål i stedet for proces. Alternativt ønskede vi en app med mulighed for at støtte op om barnets egen skrive- og læseproces. Min kollega, Tina Sejling og jeg satte os derfor for selv at udvikle en app, der indeholdt det, vi mente manglede. I det sidste halve år har vi således arbejdet på “Skrivetavlen”, som kom ud i Appstore i starten af februar. Den har fokus på skrivning som vejen ind i læsningen og bogstavernes udtaler, både standard og betingede.mzl.jrttygoj.480x480-75

Vi har store planer om en to’er, men først og fremmest håber vi jo, at Skrivetavlen udfylder det hul, vi satser på, imellem de gode gamle materialer og iPad;-) Vi er begge læsevejledere, og vi har selvfølgelig lagt en masse tanker i appen, som I kan læse mere om på vores Facebookside. Vi er også ved at være klar med en hjemmeside www.pamfiliusapps.dk, hvor der også står mere om vores baggrund og appens indhold.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er flot arbejde! Skrivetavlen - Bytelab A/S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

2 + 14 =