Skriv og læs – WriteReader

By | 7. april 2013

Janus Madsen, der er folkeskolelærer i Odense, har været med til at udvikle Skriv og Læs – WriteReader – iPad-app.

Skriv og Læs – WriteReader er udformet som en lille bog, hvor der kan indsættes billeder og skrives tekst. Først kan barnet selv skrive teksten med børnestavning. Tastaturet siger bogstavets navn. I rubrikken under, kan forældrene, eller læreren skrive med den korrekte stavning.

Når bogen er færdig, kan den deles. Bogen bliver lavet om til en pdf-fil, som enten kan mailes, eller printes ud. En vældig smart feature. De kan se et eksempel på en side til højre.

Screenshot_i_iPad_1

Om Skriv og læs skriver Janus bla.: Skriv og Læs – WriteReader er en iPad-app, som på en kreativ og meningsfuld måde kan lære børn at læse gennem skrivning. Skriv og Læs – WriteReader bygger på forskning, der viser, at man med fordel kan lade børn starte med at skrive, når de skal lære at læse. Med app’en og en smule voksenhjælp vil børn helt ned fra 4-årsalderen kunne skrive deres egne bøger og derigennem blive bedre til at skrive og læse. Skriv og Læs – WriteReader er udviklet af en indskolingslærer med mere end 15 års erfaring fra klasselokalet og testet i samarbejde med forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Skriv og Læs – WriteReader er et læringsværktøj, hvor børn allerede fra 4-årsalderen kan lave deres egne bøger og samtidig lære at skrive og læse. Bøgerne kan omhandle emner som barnet finder interessant – såsom ferieoplevelser, legetøj, dyr, familie eller opdigtede historier baseret på barnets egne tegninger og billeder. Ældre børn kan med fordel også bruge app’en i forbindelse med indlæring af engelsk eller andre fremmedsprog.
Læs mere på WriteReader

Jeg synes Skriv og Læs – WriteReader ser rigtigt spændende ud.
Den er godt udformet, og den kan være med til at hjælpe mange førskole børn i gang med de indledende øvelser i skrivningens mysterium. Har du små børn i familien, så lad dem prøve den!

 

One thought on “Skriv og læs – WriteReader

  1. Pingback: Skoleipad | iPads i skolen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

seven + 6 =