Google Maps er tilbage til iPads

By | 15. december 2012

Apple smed Googles kort væk ved en af de sidste opdateringer af deres styresystem iOS. Det var ikke så heldigt, for deres eget ny kort, var prop fyldt med fejl. Men nu er det heldigvis muligt at få Google maps tilbage på iPaden.

Det nye Google Maps har fået en helt ny brugerflade og et nyt design, hvor man kan se en større del af kortet på skærmen samtidig, fordi de forskellige kontrolelementer bliver vist oven på kortet.
Der er en søgeboks i toppen og et infofelt i bunden af skærmen, der viser adresser, åbningstider, anmeldelser og andre oplysninger.
Mange af de kendte funktioner fra Google Maps findes også i den nye app, herunder Street View gadebilleder og fotos fra forretninger. Kortet kan også vise ruter fra den offentlige transport.
Google har også udgivet et Google Maps SDK (Software Developer Kit) til iOS og en speciel URL-mekanisme, som skal gøre det lettere at integrere kortet i sine egne applikationer.
Den nye app kan både køre på iPhone og iPad, men en særlig optimeret iPad-version skulle også være under udvikling.

Google Maps - Google, Inc.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

nine − 4 =